Mukhtar: Næstbedste oplevelse i min fodboldkarriere var, da en Brøndby-fan fik mig tatoveret på sit bryst
Det gjorde indtryk, da en Brøndby-fan fik Hany Mukhtar tatoveret på sit bryst. Tyskeren fremhæver det således som noget af det bedste, der er sket i karrieren.

Det gjorde indtryk, da en Brøndby-fan fik Hany Mukhtar tatoveret på sit bryst. Tyskeren fremhæver det således som noget af det bedste, der er sket i karrieren. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Hany Mukhtar er i Nashville nu, hvor han opholder sig alene i sin lejlighed. Tiden går med at cykle på en kondicykel, at lave noget vægttræning og så at spille en masse FIFA. Han har også talt med tyske Spox, hvor han blev spurgt om dengang han afgjorde U/19-EM med en scoring mod Portugal, og hvad hans næstbedste oplevelse har været i karrieren. - Det var en mærkelig handling af en fan efter mit afgørende mål i slutningen af et derby mod FCK i 2018. Han fik fejringen af mit mål tatoveret på sit højre bryst. Jeg skrev til ham og mødtes med ham, hvor han fik en signeret trøje og mine fodboldstøvler, udtaler Mukhtar til Spox. Se også: Video: Da Hany Mukhtar sænkede FCK på frispark i overtiden Nashville-spilleren reflekterer i det længere interview over sin karriere, og hvad der kunne have sket. Mukhtar fremhæver, at få kan leve godt af at lave, hvad de elsker, og at han har oplevet en masse forskellige byer. Om København fremhæver han, at folk var åbne, ærlige og hjælpsomme. Og så hang han meget ud med Rodolp Austin i sin tid. - I København havde jeg Rodolph Austin som nabo. En rutineret mand fra Jamaica, som tidligere havde været en profil hos Leeds. Vi spiste sammen og snakkede nærmest dagligt. Han sagde: "Hany, hvis du ikke tror på dig selv, så vil ingen andre gøre det." Det rørte mig og var med til at forme mig. I fodbold er det den eneste vej frem. Kun hvis du tror på dine egne styrker, vil en træner tro på dem. I USA finder Mukhtar det spændende at være med til at skrive et nyt kapitel, og han understreger flere gange, at han ikke er på ferie derovre. Og så skal han vænne sig til, at medierne får lov til at komme ind i omklædningsrummet kort efter kampen er slut. Mukhtar og tatoveringen:
View this post on InstagramA post shared by Hany Prince Mukhtar (@hanymuk10) on Apr 18, 2018 at 7:38am PDT
Målet mod FCK:
Hany Mukhtar har selv peget på netop det mål, som hans bedste i Brøndby-tiden.