Mukhtar: Lige nu udlever jeg min drøm i Brøndby
Hany Mukhtar spekulerer ikke over, hvad der skal ske i fremtiden. Han holder fokus på Brøndby, hvor han lige nu udlever sin drøm. 22-årige Hany Mukhtar har være

Hany Mukhtar spekulerer ikke over, hvad der skal ske i fremtiden. Han holder fokus på Brøndby, hvor han lige nu udlever sin drøm. 22-årige Hany Mukhtar har været en stor succes i blåt og gult, siden han kom til klubben i sommeren 2016 på en lejeaftale fra Benfica, som siden blev gjort permanent. Den tyske kreatør kan da også godt tillade sig at drømme om større ligaer end Superligaen, men Mukhtar er opsat på at holde fokus på Brøndby IF, som han vil spille i Europa gennem et godt forår. - Jeg har som alle andre fodboldspillere store ambitioner, men her og nu tænker jeg ikke så meget på min fremtid, men har kun fokus på at få et stort forår i Brøndby, siger Mukhtar til bold.dk. - Det er selvfølgelig en drøm for mig at spille de internationale turneringer, det er det for alle fodboldspillere, men mit mål for fremtiden her og nu er at spille med Brøndby i Europa i næste sæson. Læs også: Mick van Buren: Brøndby var altid et hold med kvalitet og kvalitetsfans Faktisk fortæller Hany Mukhtar, at han lige nu udlever sin drøm i Brøndby, da han bliver adspurgt om det er en drøm for ham at slå igennem i Bundesligaen. - Jeg ved ikke, om det er en drøm. Jeg drømmer om en stor karriere, men hvor det ender, er ligegyldigt. Det vigtigste er, at jeg forbliver sund og rask, at jeg forbliver lykkelig og kan blive ved med at arbejde. Hvor det er, er ikke så vigtigt, og lige nu udlever jeg min drøm i Brøndby, slutter han til bold.dk. Hany Mukhtar har spillet 62 kampe for Brøndby og det har kastet 15 mål og 20 assists af sig.