Mukhtar inden AaB-brag: Vi vil give alt
Hany Mukhtar glæder sig til at spille på Brøndby Stadion. Det bliver svært mod AaB, men han og holdkammeraterne er klar til at give alt, for at få en sejr. Sønd

Hany Mukhtar glæder sig til at spille på Brøndby Stadion. Det bliver svært mod AaB, men han og holdkammeraterne er klar til at give alt, for at få en sejr. Søndag eftermiddag tager Brøndby imod AaB i Superligaen. Det er et traditionsrigt opgør - faktisk også det mest spillede i Superligaens historie - og Brøndby-spillerne går ind til opgøret med selvtillid, fortæller Hany Mukhtar. - Vi har vundet de sidste to kampe og det har givet os selvtillid. Vi vil altid vinde når vi spiller hjemme, så vi vil give alt. Vi har både super fans og et super stadion. Vi vil vinde alle kampe her, også mod Aalborg. - Det var svært i pokalen i midtugen, men det vigtigste er at vi er videre til næste runde. På hjemmebane slog vi senest AGF og vi har også gode muligheder mod AaB. Hany Mukhtar har selv bidraget med fire mål og tre assists i ti Superliga-kampe, men det betyder egentlig ikke så meget for ham. Det vigtigste er at skrabe en masse point sammen. - Det er ikke vigtigt, hvem der scorer eller laver assists. Jeg hjælper holdet så godt jeg kan. Det er en vigtig fase nu, så fokus er på at vinde og skrabe point sammen før vinterpausen. Der er kampstart på Brøndby Stadion søndag klokken 16.00.