3POINT
Nyheder15. apr. 2018

Motiveret Mensah sukker efter mål: Pisseligeglad med hvordan det ser ud

Kevin Mensah er topmotiveret og sukker efter at komme på tavlen. Og så er det fuldstændig ligemeget, hvordan det ser ud. Jan Kliment er skadet og derfor kommer

3point person
3point.dk15. apr. 2018

Kevin Mensah er topmotiveret og sukker efter at komme på tavlen. Og så er det fuldstændig ligemeget, hvordan det ser ud. Jan Kliment er skadet og derfor kommer der til at blive godt med spilletid til Kevin Mensah i resten af mesterskabsspillet. Angriberen higer efter at komme ind og gøre en forskel og er træt af, at han ikke fik puttet en ind mod SønderjyskE eller Horsens. Han stræber efter mål og er meget motiveret, fortæller han. - Mål er det jeg stræber efter. Det er også det, træneren og mine holdkammerater gerne vil have at jeg skal bidrage med. Det er det, der sidder i hovedet. Jeg er træt af, at jeg ikke har fået prikket en ind og det gælder både i SønderjyskE og i de 30 minutter jeg fik mod Horsens, siger Mensah til 3point.dk og fortsætter: - Min motivation lige nu går på, at jeg skal score, og jeg er pisseligeglad med hvordan det ser ud. Mensah har altid haft troen på, at han kan komme ind og score fra bænken. Nu ser det bare ud til at han får flere minutter til at gøre det i. - Man skal altid have troen på, at man kan score. Når man sidder på bænken, skal man altid tænke, at man kan komme ind og så skal man nok score. Nu er jeg bare lidt mere på banen og det gør jo, at troen jeg sidder derude med, skal jeg gå ind og vise. - Det er dejligt at få lidt mere spilletid og kan komme ind og hjælpe holdet. Jeg sukker efter det fucking mål på Brøndby Stadion mod FCK, siger han. Det er bare at glæde sig Søndag er der derby på Brøndby Stadion og der er ikke så meget andet for end at glæde sig og at arbejde fokuseret. - Det er bare at glæde sig. Det gør altid ugen lidt bedre, at man skal ind og spille sådan en kamp. Vi er godt kørende, så vi har en tro på, at vi kan slå FCK, siger Mensah. - Jeg kan godt lide at spille mod FCK og de kampe, hvor der er lidt ekstra, er også med til bare at motivere yderligere. Det er der, hvor man rigtig gerne vil score. - Alle er meget fokuserede. Vi skal vinde fodboldkampe. Det er ikke fordi der er ekstra nerver eller intensitet. Der er den intensitet, som har gjort at vi ligger, hvor vi ligger. 26-årige Kevin Mensah står noteret for 23 kampe og to mål for Brøndby. Begge mål i øvrigt scoret mod FC Midtjylland.

Mest kommenterede nyheder