3POINT
Nyheder3. mar. 2020

Motiveret Maxsø: Rart at vi kan lukke af - Det skal vi bygge videre på

Brøndby vandt søndag aften 1-0 mod Lyngby i årets første hjemmekamp. Det var lige så anden gang, at Brøndby holdte rent bur ud af tre muligheder denne forårssæs

3point person
3point.dk3. mar. 2020

Brøndby vandt søndag aften 1-0 mod Lyngby i årets første hjemmekamp. Det var lige så anden gang, at Brøndby holdte rent bur ud af tre muligheder denne forårssæson. Andreas Maxsø er rigtig glad for, at det har givet pote med træningen i opstarten, og han håber på, at der kan bygges videre på en god struktur i defensiven, efter at målfarlige profiler har forladt truppen. FOTO: Ian Foto Sport/Ian Nielsen Det er ikke nogen hemmelighed, at Kamil Wilczek og Dominik Kaisers farvel til Brøndby, også var et farvel til to profiler, som var garant for mål. Der har derfor været fokus på at lukke bedre af i opstarten. Brøndby har lagt ud med rent bur i to ud af tre kampe, og det er derfor en nogenlunde tilfreds anfører, som dog aldrig vil stille sig tilfreds med, at man lukkede tre mål ind i Aalborg. - Vi havde før sæsonen (forårssæsonen, red.) en snak om, at der gik alt for mange mål ind. Vi har derfor haft et fokus på at forsvare som hold i denne her pre-season. Det har vi brugt mange træningstimer på. Man kan sige, at det er gået ganske udmærket med rent bur i to ud af tre kampe. Men jeg synes stadig aldrig, at vi må lukke tre mål ind i Aalborg. Men når man kigger på, hvor svært vi har haft ved det i denne sæson, så er det en udmærket start, udtalte Andreas Maxsø i mixed zone efter søndagens sejr. Der har tidligere været en tendens til, at Brøndby skulle score mange mål, før man kunne føle sig sikker på en blå/gul sejr. Andreas Maxsø håber, at defensiven kan give lidt mere ro, så Vestegnsklubben ikke skal banke mange mål ind for at få point. Anføreren glæder sig over starten, og han håber, at man kan fortsætte den udvikling. - Det er noget, der skal bygges videre på. Man kan sige, holder vi nullet, så får vi mindst et point. Vi går ud fra, at vi skal holde nullet fra hver kamps start, så vi ikke skal op og lave fire-fem kasser, som vi måske skulle før i tiden. Men jeg synes, at det har været en solid start, som vi bare skal fortsætte.

Marvin Schwäbe er vokset med opgaven

Marvin Schwäbe har været udskældt i sin Brøndby-tid, men i foråret har han holdt buret rent to gange ud af tre mulige. Han høster derfor også roser hos anføreren, som mener han er vokset i sit spil. Andreas Maxsø fortæller også, at det kan være en lidt tom fornemmelse som forsvarsspiller og målmand, hvis man vinder, men samtidigt har lukket for mange mål ind. - Når man holder clean sheets giver det selvtillid. Specielt som målmand. I kampen mod Randers lukkede vi to mål ind og vinder 5-2, men man står stadig med den der halve fornemmelse som forsvarsspiller og målmand. Man er selvfølgelig glad for sejren, men når man lukker to mål ind, så synes man ikke selv, at man har gjort sit job ordenligt. Men man kan se, at han (Marvin Schwäbe, red.) også er vokset. Det er vi alle, og det er dejligt at se. Andreas Maxsø er rigtig glad for udviklingen defensivt, da de blå/gule har brugt meget tid på at forbedre den dimension af spillet. Forsvarsspilleren mener, at det bliver en lang proces, som har haft en solid start. - Det er dejligt. Det er det, vi træner for, når vi har haft det fokus, som vi har haft her i opstarten. Det er en cadeau til os spillere og trænerstab, at det så har givet pote her i starten. Men der er stadig plads til forbedring, og vi starter allerede i morgen (I går, red.) med at snakke om, hvor vi kan forbedre os. Det er en lang proces, men vi har haft en solid start med rent bur i to ud af tre kampe. Næste opgave for Andreas Maxsø og resten af truppen er på søndag, hvor de blå/gule besøger Farum og FC Nordsjælland. Her får Andreas Maxsø gensyn med den klub, som han brød igennem for.

Mest kommenterede nyheder