3POINT
Nyheder23. aug. 2018

Morten Olsen: Man kan spejle Alexander Zornigers spillestil i Brøndby

Morten Olsen har respekt for Alexander Zorniger, men han mener, at kampene mod Genk kommer for tidligt for Brøndby. I et interview med overskriften "god træner,

3point person
3point.dk23. aug. 2018

Morten Olsen har respekt for Alexander Zorniger, men han mener, at kampene mod Genk kommer for tidligt for Brøndby. I et interview med overskriften "god træner, men Brøndby er ikke klar" har Morten Olsen udtalt sig om Alexander Zorniger, som ifølge den tidligere Brøndby- og landstræner har en meget klar filosofi. - Man kan spejle Alexander Zornigers spillestil i Brøndby. Hans filosofi er meget tydelig. Et stort løbearbejde er grundlaget for Brøndby, og derfra spiller de meget direkte, siger Morten Olsen til Het Laatste Nieuws ifølge Tipsbladet. Læs også: Kaptajn Larsson inden Genk: Er her ikke for at se og lære Morten Olsen roser Brøndbys spil i sidste sæson, men vurderer, at Genk er favoritter, da Brøndby ikke har fået spillet til at flyde endnu. Dog kan Brøndby overraske på hjemmebane, hvis et acceptabelt udgangspunkt sikres. - I sidste sæson var der også en hurtig boldcirkulation, men det mangler i øjeblikket. Derfor tror jeg, at denne kamp mod Genk falder for tidligt for Brøndby. De har et meget attraktivt stadion, hvor det ofte er svært at være modstander. Man kan sammenligne dem lidt med fansene i Standard Liege. Genk er favorit, men hvis Brøndby sikrer et godt udgangspunkt, vil der helt sikkert vente Genk-spillerne en varm velkomst i København, lyder det yderligere fra den tidligere Brøndby-træner. K.R.C. Genk - Brøndby IF sparkes i gang 20.30 og kan ses på 6'eren. 3point.dk har taget turen til Belgien, hvor der forventes 750 udefans.

Mest kommenterede nyheder