Morten Frendrup har forlænget med Brøndby IF til 2023
Morten Frendrup har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF frem til 2023. Det oplyser klubben i dag. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Morten Frendrup havde kon

Morten Frendrup har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF frem til 2023. Det oplyser klubben i dag. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Morten Frendrup havde kontraktudløb i sommeren 2021, men nu er der kommet to år mere på. Det oplyser Brøndby IF på klubbens hjemmeside. - Først og fremmest har Morten har gjort det godt, når han har fået chancen, og han er nu en spiller, der til hver kamp bringer sig selv i spil til startopstillingen. Hans tilgang til det at være professionel fodboldspiller kan man ikke sætte en finger på. Han klør på hver eneste dag, og med den indstilling kommer man langt, udtaler fodbolddirektør i Brøndby IF, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside og fortsætter; - Et godt eksempel så vi til sidste træning før Derbyet tilbage i december. Her gik Morten ind i en hård tackling, men rejste sig op og spillede videre uden at blinke. Da træningen var slut, kunne vi dog konstatere, at hans skinneben var så medtaget af tacklingen, at han måtte en tur forbi skadestuen og sys med en håndfuld sting. Morten startede inde næste dag. Det fortæller meget om Morten og hans indstilling. Morten Frendrup kom til Brøndby som U/14-spiller. Tidligere var han Holbæk.