3POINT
Morten Frendrup

Lasse Lagoni

Nyheder4. feb. 2021

Morten Frendrup før FCN-kampen: Omstillingerne bliver vigtige

Brøndby sparker torsdag aften forårssæsonen i gang, når de blå/gule besøger FC Nordsjælland. De to hold plejer at have nogle målrige indbyrdes opgør, og det forventer Morten Frendrup, at det kan blive igen. Midtbanespilleren tror på, at omstillingerne kan blive udslagsgivende.

3point person
Jesper Hammeken4. feb. 2021

Der er lagt op til et begivenhedsrigt opgør, når Brøndby besøger Farum torsdag aften. De to hold plejer at lave mange mål i de indbyrdes kampe, og det er også, hvad Morten Frendrup forventer af denne kamp. Midtbanespilleren mener, at de blå/gule skal være skarpe på omstillingerne i opgøret.

- Jeg forventer, at vi får en kamp med en masse fart over feltet. Det plejer vi at få i de kampe. De har et godt hold, og det har vi også. Jeg regner med, at der kommer en del mål, fortæller Morten Frendrup til 3point.dk og fortsætter:

- Vi har set skarpe ud på vores omstillinger. Det skal vi bruge mod dem. 

Brøndby går ind til opgøret på en aktuel andenplads, hvor kun målscoreren holder dem fra førstepladsen. To af de helt store profiler fra efteråret er Mikael Uhre og Jesper Lindstrøm, og det er også de to, som Morten Frendrup peger på som individuelle våben mod FC Nordsjælland. Det vigtigeste for Morten Frendrup er dog, at kollektivet er klar til at levere. 

- Hele holdet skal levere, men jeg synes både Uhre og Jobbe (Mikael Uhre og Jesper Lindstrøm, red.) har set stærke ud, så jeg tror på, at de kan true med deres fart. Men som sagt er det vigtigt, at hele holdet er klar, og at vi vinder kampen. 

Kampen sparkes igang torsdag aften klokken 20.00 og spilles på Right To Dream Park. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder