3POINT
Morten Frendrup

Teis Markfoged

Nyheder27. aug. 2024

Morten Frendrup er udtaget til A-landsholdet

Morten Frendrup er udtaget til Danmarks kommende kampe i Nations League.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen27. aug. 2024

23-årige Morten Frendrup har gjort det fremragende i Genoa, siden han skiftede fra Brøndby IF. Midtbanespilleren er iøjnefaldende i Serie A, og nu ser han også ud til at være en del af fremtidsplanerne for det danske landshold.

I hvert fald er Frendrup i den udtagne trup af det 'nye' landshold. Det er den første landsholdstrup, der er udtaget siden Kasper Hjulmand stoppede som landstræner. Morten Wieghorst er udpeget som landstræner året ud, med Daniel Agger som assistenttræner, men Wieghorst har måtte sygemelde sig med stress, så det er Lars Knudsen, der står i spidsen for Frendrup og co. ved den kommende samling.

Mads Hermansen og Christian Nørgaard er også udtaget til truppen, ligesom Jannik Vestergaard og Pierre Emile-Højbjerg (med en fortid i talentafdelingen) også er det.

Det danske landshold skal møde Schweiz og Serbien i Nations League.


Mest kommenterede nyheder