Modstander roser Brøndby-talent
Brøndby IF's stoppertalent Anton Skipper Hendriksen får pæne ord med på vejen fra et af Danmarks største angrebstalenter. Et af Danmarks største angrebstalenter

Brøndby IF's stoppertalent Anton Skipper Hendriksen får pæne ord med på vejen fra et af Danmarks største angrebstalenter. Et af Danmarks største angrebstalenter, Nikolai Baden Frederiksen fra FC Nordsjælland, er af tonsser.com blevet bedt om at sætte navn på de tre dygtigste forsvarsspillere, som FCN-angriberen har stået over for eller spillet sammen med i U/19- og U/17-Ligaen. En af de tre er Brøndbys Anton Skipper Hendriksen. - Anton er utrolig høj, og han formår at udnytte den fordel i luftrummet, hvor han både er god på clearinger i eget felt, men også på dødbolde i modstanderens. Han læser spillet rigtig godt og er samtidig god med fødderne, hvilket ikke altid er en selvfølge, når man har den højde, han har, siger Nikolai Baden Frederiksen om Anton Skipper Hendriksen. De øvrige to, der bliver peget på, er Frederiksens klubkammerat fra Farum Marcus Gudmann samt FC Københavns Luka Racic. I den kommende sæson kan man opleve Anton Skipper Hendriksen på Brøndbys hold i U/19-Ligaen.