Mine Brøndby-trøjer: Karina har 48 forskellige Brøndby-trøjer
Karina Henriksen har 48 forskellige Brøndby-trøjer i sin samling - nogen af udgaverne har hun endda to eller tre af. Se dem her. I disse corona-tider har der væ

Karina Henriksen har 48 forskellige Brøndby-trøjer i sin samling - nogen af udgaverne har hun endda to eller tre af. Se dem her. I disse corona-tider har der været nærmest uendeligt af såkaldte “challenges” på sociale medier. En af dem har været at fans skulle deres fotos af deres samling af fodboldtrøjer, og i den forbindelse har 3point.dk fundet et par flotte Brøndby-samlinger, som vil blive delt her på siden. 48 forskellige Brøndby-trøjer En af de mere imponerende samlinger tilhører Karina Henriksen, som har 48 forskellige Brøndby-trøjer. Hun blev fan af klubben i 1997, da de blå/gule var spændende at følge. Og da alle i hendes folkeskole holdte med den lokale klub Vejle, så ville hun også i dette tilfælde være en "frøken anderledes". I år 2000 så Karina Brøndby live første gang og her købte hun sin første trøje. Siden har det taget fart. 48 forskellige Brøndby-trøjer er det blevet til i alt, og flere af dem har hun endda to eller tre udgaver af. Karina har også været på ture i Europa for at se Brøndby, men hun har endnu ikke set en sejr. Hun fremhæver Brøndbys sejr over FCK den 19. september 2004 og Pukkis hattrick mod Hertha som særlige oplevelser med de blå/gule. Tryk fra den lokale sportsbutik irriterer Per Nielsen, Martin Retov, Mathias Jonson og Christian Nørgaard er favoritterne, men faktisk fortryder hun at hun i sine yngre dage fik Jonson på ryggen. Det skete nemlig hos den lokale sportsbutik i Jylland, så det er ikke det "rigtige" tryk. Og det piner Karina, som i dag er en reel samler. - Inden for de sidste seks år er det blevet en reel samling. Men det var også der jeg gik fra SU til løn, og så var det lidt nemmere "bare" at købe, for de er jo ikke billige. Jeg havde en god samling af hjemmebanetrøjer fra 97-10 og få udebanetrøjer, men i 2014 startede jeg op, så der er blevet købt ind på diverse sider for at få fyldt hullerne ud. - Jeg burde have alle trøjerne fra jeg blev fan i 97 til nu. Dog mangler jeg dem fra 12/13 sæsonen, hvor vi fik Skjold Burne på, lige så mangler jeg et par speciel trøjer. Men ellers burde den være komplet af ude- og hjemmebane-trøjer fra jeg blev fan til nu. Karina har sine mange trøjer i kasser, og hun er stolt og glad for sin samling, som er noget af det første hun ville tage med sig, hvis der skulle ske noget med lejligheden. Skulle hun få en større bolig på et tiddspunkt, så overvejer hun at have samlingen hængende fremme. Indtil videre er kun en enkelt trøje med Brøndbys autografer fremme i stuen. Se Karinas imponerende samling her: Karinas hjemmebanetrøjer: Udebane- og specialtrøjer: Tryk fra den lokale sportsbutik, som i dag irriterer Karina: Samlingen til hverdag: Trøjen med autografer får lov til at stå fremme: