
Adam Møller Karlsen
Mileta Rajovic sat til salg igen: Legia kræver stor sum
Mileta Rajovic og Legia Warszawa blev aldrig det store match. Derfor har Legia nu angiveligt sat Rajovic til salg igen.

Mileta Rajovic har haft en lidt atypisk vej til topfodbolden end så mange andre.
Ungdomsfodbolden startede i Brøndby, mens seniorkarrieren begyndte i B93. Efterfølgende har Rajovic været forbi klubber som HB Køge, Roskilde, Næstved og svenske Kalmar FF.
Det var i sin svenske klub, at Championship-klubben, Watford, fik øje på Rajovic, og valgte at hente den fysisk store angriber til England.
Nogle år senere stod Brøndby klar med en lejeaftale for sæsonen 24/25, hvor det blev til 5 mål i 24 kampe for Rajovic.
Det var statistikker, der ikke var gode nok for Brøndby, som ikke valgte at købe Rajovic fri af kontrakten med Watford.
Det gjorde i stedet polske Legia Warszawa, som betalte 3 millioner euro - svarende til 22,4 millioner kroner.
Det blev dog aldrig til det helt store polske eventyr for Rajovic. Både personligt og med hensyn til klubbens præstationer.
Legia har nemlig det meste af sæsonen ligget i den tunge ende, men efter en god slutspurgt fik man spillet sig op på en stjetteplads i den polske liga.
For Rajovic selv blev det til 10 mål i 43 kampe for Legia. En statistik, der angiveligt ikke var godt nok for den polske topklub.
Det polske medie Goal beretter nemlig, at man har valgt at sætte Mileta Rajovic til salg igen.
Men salget af Rajovic bliver ikke til en spotpris. I følge det polske medie kræver Legia op i mod 2,8 millioner euro - svarende til 21 millioner kroner.
Det vil givetvis være næsten den samme pris, som man i Legia købte Rajovic fri af i Watford.