3POINT
Nyheder27. feb. 2018

Mileta Rajovic: Perfekt start på foråret med 4-1 mod FCK

Brøndby-angriberen Mileta Rajovic scorede to og leverede to assists, da Brøndby U/19 åbnede foråret med at vinde 4-1 mod FCK. En perfekt start på foråret, siger

3point person
3point.dk27. feb. 2018

Brøndby-angriberen Mileta Rajovic scorede to og leverede to assists, da Brøndby U/19 åbnede foråret med at vinde 4-1 mod FCK. En perfekt start på foråret, siger han. Brøndbys U/19-hold åbnede søndag eftermiddag forårssæsonen med en ligakamp mod FC København. Her endte det med en 4-1-sejr til de blågule, som derfor fik en god start på anden halvdel af sæsonen. Angriberen Mileta Rajovic scorede to af Brøndbys mål og han var tilfreds med at komme på tavlen, men især med sejren. - Vi fik de tre point, som var det vigtigste, men som angriber er det selvfølgelig altid fedt at bidrage med to mål og to assists. Og det er selvfølgelig ekstra specielt når det er mod FCK, siger han til 3point.dk. - Vi var mere kyniske på de chancer, vi tilspillede os. Vi stod sammen som et hold og overholdt de aftaler, som vi lagde før kampen. Derudover synes jeg, at vores presspil begynde at fungere bedre efter de scorede til 1-0. - Jeg føler, det er den helt perfekte start på foråret med en sejr på 1-4 over FCK, siger han. Læs også: Mileta Rajovic: Er blevet mentalt stærkere Mileta Rajovic var i sine tidlige ungdomsår i Brøndby, men rykkede siden videre og blev hentet til Randers på kontrakt, men kom i sommer tilbage til Vestegnen. Det har været rigtig godt, fortæller han. - Jeg er kommet perfekt ind på holdet både socialt og hvad angår det fodboldmæssige. Jeg har lært spillestilen bedre at kende, hvilket har resulteret i, at jeg har kunne bidrage med flere mål og assists til holdet. Jeg synes spillestilen passer mig helt fint, slutter han. Mileta Rajovic står noteret for seks sæsontræffere i ligaen.

Mest kommenterede nyheder