3POINT
Thomas Mikkelsen

Teis Markfoged

Nyheder3. feb. 2025

Mikkelsen vil blive: Min største drøm at spille for Brøndby

Thomas Mikkelsen vil blive i Brøndby.

3point person
Anders Villaume Vestergaard3. feb. 2025

Brøndby hentede tidligere i transfervinduet Gavin Beavers i Real Salt Lake i MLS, og dermed blev der gjort plads til, at Thomas Mikkelsen havde mulighed for at finde ny arbejdsgiver.

Tidligere på aftenen kunne Bold melde, at Thomas Mikkelsen var i kontakt med den anden vestegnsklub Hvidovre.

Et muligt skifte som Mikkelsen nu selv lukker ned over for Bold.

- Mit hjerte ligger her, og det er min største drøm at spille for klubben. Jeg vil gøre alt for at spille flere kampe for Brøndby, siger han til Bold. 

Thomas Mikkelsen kom til Brøndby fra Lyngby BK i sommeren 2021. Siden har han ageret reserve-keeper for først Mads Hermansen og nu Patrick Pentz. 

Alligevel er det blevet til 20 officielle kampe for Brøndby IF for den 41-årige målmand. 

Thomas Mikkelsen har et halvt år tilbage af sin kontrakt på Brøndby Stadion, efter at den blev forlænget i sommer. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder