3POINT
Nyheder9. jan. 2017

Mike Jensen: Har fortalt Kwarasey at Brøndby er et fantastisk sted

Mike Jensen har mange rosende ord til Brøndbys nye keeper Adam Kwarasey, som han mener er en keeper, der bør spille. Han har også rost Brøndby over for Kwarasey

3point person
3point.dk9. jan. 2017

Mike Jensen har mange rosende ord til Brøndbys nye keeper Adam Kwarasey, som han mener er en keeper, der bør spille. Han har også rost Brøndby over for Kwarasey. FOTO: Brøndby IF Brøndby hentede tidligere mandag den 29-årige keeper Adam Larsen Kwarasey i norske Rosenborg, hvor målmanden altså har været holdkammerat med den tidligere Brøndby-spiller Mike Jensen. Midtbanespilleren sender Kwarasey til Brøndby med dette flotte skudsmål: - De får en kanon målmand. Han er god med fødderne, laver nogle vilde redninger og er samtidig meget stabil. En målmand som ham bør spille, også i de gode klubber, og det er nok derfor, han tager videre, siger Jensen til bold.dk. Selvfølgelig har Mike Jensen og Adam Kwarasey også talt Brøndby sammen. Jensen har rost klubben fra Vestegnen over for sin tidligere holdkammerat. - Vi nåede at snakke lidt om det, da skiftet var i det begyndende stadie. Han spurgte, hvad han skulle forvente, og du kan jo nok regne ud, hvad jeg har sagt. - Jeg har fortalt ham, at det er en fantastisk klub at være i. Det går rigtig godt sportsligt for dem, og udover i Rosenborg kunne jeg ikke selv forestille mig et bedre sted at spille i Skandinavien. Det bliver et godt match for begge parter. Adam Kwarasey har fået en fire-årig aftale i Brøndby.

Mest kommenterede nyheder