Mike Jensen: Børkeeiet er en stor dreng med godt blik for spillet
Mike Jensen er spændt på, hvordan Tobias Børkeeiet kommer til at klare sig i den danske liga, hvor der er mere tempo. Brøndbys nye signing for ros for sit blik

Mike Jensen er spændt på, hvordan Tobias Børkeeiet kommer til at klare sig i den danske liga, hvor der er mere tempo. Brøndbys nye signing for ros for sit blik for spillet, og Rosenborg-anføreren kalder ham "enormt spændende". Mike Jensen skiftede fra Brøndby til Rosenborg og er blevet lidt af en legende i Trondheim, hvor den tidligere Brøndby-spiller er blevet anfører og har hentet pokaler hjem på stribe. I denne sæson er de forsvarende mestre dog kommet lidt tungt fra start, og derfor er Mike Jensen ikke meget for at huske tilbage på sidste møde med Børkeeiet. - Sidst jeg mødte ham vil jeg helst ikke huske. Der tabte vi til Stabæk på en bane uden græs. Der var han god, synes jeg. Han fylder meget og spiller temmelig modent, udtaler Mike Jensen til 3point.dk om kampen den 14. april, hvor Stabæk vandt 3-1 over Rosenborg Se også: Video: Børkeeiet med lækker tunnel Tobias Børkeeiet spillede hele den kamp, og Mike Jensen er spændt på at se, hvordan den nu tidligere Stabæk-spiller kommer til at gøre sig i Superligaen. - Han er en stor dreng med godt blik for spillet, og har det meste for at være en god central midt. Stadig ung, men enormt spændende. Er selv spændt på, hvordan han indtager den danske liga, hvor tempoet på bolden er lidt højere, lyder det videre fra Mike Jensen. Tobias Børkeeiet ankommer til Danmark mandag, og har første træning i Brøndby tirsdag.