3POINT
Brøndby fejrer mål mod Salzburg

Michael Molzar

Nyheder18. aug. 2021

Mikael Uhre: Vi er lidt slukørede lige nu

Brøndby-målscorer Mikael Uhre var lidt slukøret efter tirsdagens knebne nederlag mod Red Bull Salzburg, men kunne dog stadig glæde sig over sit mål.

3point person
Steen Sørensen18. aug. 2021

Mikael Uhre åbnede scoringen med et flot mål, da Brøndby IF tirsdag aften på udebane mødte Red Bull Salzbirg i den første kamp i Plauoff-runden til UEFA Champions League. Brøndby-angriberen vendte rundt på sin direkte modstander og sendte sikkert bolden i nettet.

- Det er bestemt noget, jeg har arbedet på. Det der med at blive bedre med ryggen mod målet. så det var selvfølgelig rigtig dejligt at se den gå ind. Også på den her scene. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet, sagde Mikael Uhre til 3+ efter kampen.

På trods af den tidlige Brøndby-føring endte det med et blå/gule nederlag i Østrig, da hjemmeholdet først udlignede ti minutter inde i anden halvleg og siden scorede sejrsmålet til 2-1 i de døende minutter.

- Vi er lidt slukørede lige nu, når de scorer til allersidst til 2-1, fordi vi kæmper hele vejen rundt og gør det så godt, som vi nu kan. Så selvfølgelig er vi lidt slukørede lige nu, men når nu vi kommer hjem og kigger på kampen, så er jeg sikker på, at der også er en del optimisme til næste uge.

- Det bliver lidt voldsomt i anden halvleg. Jeg synes egentlig, at vi holder dem okay fra fadet i første halvleg. Det er også et godt hold, vi er oppe imod, og der må man også anerkende deres kvaliteter. Det er et godt hold, vi møder, slog Brøndbys målscorer fast

Brøndby IF og Red Bull Salzburg mødes igen onsdag den 25. august kl. 21:00 på Brøndby Stadion.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder