3POINT
Nyheder28. jan. 2019

Mikael Uhre sikrede Brøndby testsejr

Mikael Uhre blev matchvinder, da Brøndby mandag eftermiddag vandt 1-0 over Pakhtakor Tashkent i en træningskamp i Dubai. Sejren kunne snildt være blevet større,

3point person
3point.dk28. jan. 2019

Mikael Uhre blev matchvinder, da Brøndby mandag eftermiddag vandt 1-0 over Pakhtakor Tashkent i en træningskamp i Dubai. Sejren kunne snildt være blevet større, men skarpheden manglede. FOTO: Teis Markfoged Mandag eftermiddag skulle Brøndby-truppen spille vinterens næstsidste testkamp. Den blev spillet i Dubai, hvor truppens træningslejr er ved at nå sin ende. Modstanderen var Pakhtakor Tashkent fra Usbekistan og Alexander Zorniger havde valgt følgende startformation:Benjamin BellotKevin Mensah - Anton Skipper Hendriksen - Paulus Arajuuri - Anthony JungJosip RadosevicBesar Halimi - Lasse VigenHany MukhtarAnte Erceg - Nikolai Laursen

Mukhtar med spilleglæde

Kampen fik en ujævn indledning og det varede lidt, før Brøndby for alvor tog teten i kampen. Det var dog et Brøndby-hold, som med tilbagevendte Hany Mukhtar i spidsen, gik til stålet og arbejdede hårdt både med og uden bold. Mukhtar var med afstand Brøndbys bedste i første halvleg. Han bar anførerbindet og piskede rundt på midtbanen, erobrede bolde og fordelte spillet, satte tempoet og var generelt en evig kilde til uro. Han ligner bestemt en mand, der er klar til sæsonstart om 13 dage. Kevin Mensah spillede 25 minutter på højreback. Det var hans første minutter i kamp efter korsbåndsskaden og han gjorde det fornuftigt, selvom det var på en ny position. Han skilte sig godt af med bolden og havde også et par gode defensive aktioner, selvom der også var en enkelt svipser. Men det så spændende ud med Mensah på højrebacken. Nu fortsætter de med stille og roligt at bygge hans fysik op med mere og mere spilletid. Efter de 25 minutter blev han afløst af Jens Martin Gammelby og han kom også ind og leverede nogle fine ting. Han kom godt med over højresiden, hvor han og Lasse Vigen var ophavsmænd til to af første halvlegs største chancer. Først vippede Vigen et præcist indlæg ind i panden på Laursen, der headede over mål. Siden fik Mukhtar ikke kvalitet nok i sin afslutning, da han satte foden på et godt indlæg fra Gammelby. Den største chance i første halvleg var en trippel-chance til Brøndby. Først trykkede Radosevic af, men skuddet blev blokeret. Siden fulgte en god målmandsredning og endnu en blokering af usbekerne, som kunne ånde lettet op. Brøndby sjuskede også nogle gange i opspillet, hvilket gav muligheder til usbekerne, men de udnyttede dem ikke. Vanen tro blev der skiftet næsten et helt hold i pausen. Det gav følgende opstilling fra anden halvlegs start:Marvin SchwäbeJens Martin Gammelby - Hjörtur Hermannsson - Benedikt Röcker - Joel KabongoMorten FrendrupDominik Kaiser - Kasper FiskerSimon HedlundMikael Uhre - Kamil Wilczek

Brøndby tager føringen

Som det kan ses af opstillingen, eksperimenterede Brøndby lidt med Kabongo på venstreback. Men midtstopperen gjorde det faktisk glimrende. Han var superaggressiv og forsvarede godt fremad, hvilket betød flere bolderobringer. Samtidig var han påpasselig defensivt og udnyttede sin fart godt, når han kom i løbedueller. Der skal lyde stor ros til Kabongo for præstationen på en uvant plads. Det var meget få fødder, han satte forkert. Kamil Wilczek er en vigtig mand for Brøndby i det offensive spil og det så man også i denne halvleg. Polakken var involveret, når Brøndby blev farlige. Han hoppede over bolden, som dermed blev serveret for en helt fri Dominik Kaiser i feltet, men på en eller anden måde lykkedes det midtbanespilleren at brænde, da han sparkede bolden forbi mål. Efter 63 minutters spil, fandt Brøndby den skarphed, de havde manglet hidtil i kampen. Simon Hedlund pressede godt og lagde bolden ud til højre i feltet, hvor Mikael Uhre kom til og stensikkert lagde bolden ind bag modstanderens målmand. 1-0 til Brøndby efter et godt angreb - og Hedlund skal roses for en god assist. I den anden ende fik Pakhtakor en god mulighed for at udligne, men Marvin Schwäbe diskede op med en flot redning, så Brøndby holdt føringen. Kaiser forsøgte sig igen, denne gang med et saksespark, men forsøget manglede lige det sidste. Kasper Jørgensen kom også ind og fik spilletid. Da der var spillet 78 minutter, afløste han Gammelby på højrebacken. Mål faldt der ikke flere af og derfor var Uhres fuldtræffer nok til at sikre Brøndby sejren. Den var i øvrigt ganske fortjent. Brøndby var dominerende og havde klart flest chancer. Med lidt mere skarphed var sejren også blevet større.

Mest kommenterede nyheder