Mensah: Vi skal nok score et mål eller to i returen
Kevin Mensah fik chancen i dag, men greb den ikke. Angriberen er dog fortrøstningsfuld på holdets vegne. Kevin Mensah startede inde i stedet for Kamil Wilczek,

Kevin Mensah fik chancen i dag, men greb den ikke. Angriberen er dog fortrøstningsfuld på holdets vegne. Kevin Mensah startede inde i stedet for Kamil Wilczek, men den hurtige angriber kom ikke frem til særlig meget. - Vi kommer til noget, men får selvfølgelig ikke sparket dem ind, og det er ikke godt nok. Det er fint at få noget spilletid. Men i dag får man ikke gjort det, som man skal gøre som angriber, og det er at score mål, udtalte han til 6'eren efter kampen. Angriberen er fortrøstningsfuld på holdets vegne. - Jeg er stensikker på, at vi nok skal få scoret et mål eller to i returen og også få chancer, sluttede han. Brøndby møder Lyngby på hjemmebane den 30. juli og så er der returkamp i Split den 3. august. Tre dage efter venter FCK på hjemmebane.