Mensah inden Lyngby: Udtrykket mod FCK skal være standard for os
Brøndby møder i dag Lyngby kl. 18 på Lyngby Stadion, og Kevin Mensah mener, at Brøndby bør kommer ud med samme energi og indstilling som mod FCK, der sikrede Br

Brøndby møder i dag Lyngby kl. 18 på Lyngby Stadion, og Kevin Mensah mener, at Brøndby bør kommer ud med samme energi og indstilling som mod FCK, der sikrede Brøndby en 3-1 sejr. Foto: Lasse Lagoni Kevin Mensah og resten af Brøndby-truppen har en målsætning. De vil højere op i tabellen, og det kræver flere sejre i Superligaen, end holdet hidtil har fået. - Vi vil højere op i tabellen, og skal vi det, skal vi sætte en stribe af sejre sammen, siger Kevin Mensah til Brondby.com Inden landskampspausen fik Brøndby en 3-1 sejr over FCK, en sejr som Kevin Mensah er rigtig tilfreds med. Han mener, at Brøndby kom en anden energi og et andet udtryk for kampen, som han mener børe være normalt for et hold som Brøndby. - Det giver et løft til truppen, til fansene og hele klubben at vinde over FCK, og det udtryk, vi kom med i den kamp, skal være standard for os. Det skal være den energi, vi skal komme med hver gang. Også i aften. Selvom det var et derby, som Brøndby vandt sidst, hvor motivationen var i top, så mener Kevin Mensah, at man som professionel fodboldspiller bør have samme indstilling - uanset hvem modstanderen er. - Det er en anden kulisse, vi kommer til at stå i på Lyngby Stadion, men det er en hån mod den professionelle indstilling en fodboldspiller gerne skal have, hvis man begynder at sige, det er mere motiverende at spille en kamp mod FCK end mod Lyngby. Selvfølgelig er det noget andet at spille et Derby, men indstillingen og viljen skal være der til alle kampe. Brøndby og Lyngby tørner sammen kl. 18 på Lyngby Stadion, og opgøret kan ses på TV3+.