3POINT
Kevin Mensah

Teis Markfoged

Nyheder15. dec. 2024

Mensah holdt peptalk for holdet inden AGF-kamp: Han blæste hovederne af dem

Kevin Mensah fik søndag aften en flot afsked på Brøndby Stadion og han fik også sat sit sidste præg på holdet.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen15. dec. 2024

Efter otte år i klubben takkede Kevin Mensah søndag aften af i Brøndby IF. Desværre ikke på banen, da backen stadig er ved at komme sig over den knæskade, han pådrog sig i sommer på træningslejren i Østrig.

Mensah blev hyldet både inden og efter kampen. Og så fik han også sat et sidste aftryk på holdet. Det fortalte den midlertidige cheftræner Frederik Birk i mixed zone efter kampen:

- Det kan være lidt svært for mig som cheftræner, men jeg prøvede i går at tie lidt mere spille. Henrik var mere på i mødet og under træningen. Netop af den årsag, at jeg ville have noget kraft i min stemme i dag, da jeg skulle blæse mig op.

- Så fik min kæreste en top-idé. I går aftes sagde hun, at jeg skulle skrive til Kevin Mensah for at høre, om han ikke skulle tage den pep-talk lige inden kampen, fordi Sille havde en fornemmelse af, at jeg havde snakket alt for meget til de spillere.

- Så spurgte jeg Mensah, og så gik Mensah lige ind og blæste hovederne af dem, inden vi skulle på banen. Det lignede, at de stadig lytter til den gamle anfører. Og det var det rigtige valg at gøre det sådan.

Brøndby vandt kampen 4-2 og spillede sig dermed videre til pokalsemifinalerne med en samlet 4-3-sejr over AGF.

 

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder