Mensah forklarer ny spillestil: Ikke så forceret, selvom vi gerne vil holde det høje pres
Brøndbys fans skal gerne kunne se en forskel på Brøndbys spillestil nu og den de havde i sidste sæson. Der er kommet mere kontrol med det høje pres, fortæller K

Brøndbys fans skal gerne kunne se en forskel på Brøndbys spillestil nu og den de havde i sidste sæson. Der er kommet mere kontrol med det høje pres, fortæller Kevin Mensah. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Kampen mod Inter Turku var Niels Frederiksens første officielle kamp i spidsen for Brøndby IF. Den nye træners ideer er endnu ikke helt implementeret, men alligevel føler Kevin Mensah at der var forskel på banen. - Det er nogle nye principper der skal ind, og i og med at opstarten er så kort, så er det i kampene man skal se det. Det får vi justeret i anden halvleg, og det er også der vi har de største muligheder til at forbedre os. Det så fint ud i anden halvleg. Det var ikke så dårligt i første halvleg, men når man kun får 1-1 mod et finsk hold, som vi skal køre ud af banen, så er det ikke særlig godt, forklarer Kevin Mensah. - Som man kan se, så spiller vi lidt mere med bolden og prøver at variere vores pres lidt mere. Sidste år har vi tonset rundt i pres for at lave flere mål, og i dag kontrollerer vi det sidste kvarter og scorer egentlig også nogle mål, da vi kan se at de begynder at gå døde. Så det er ikke så forceret, selvom vi gerne vil holde det høje pres. Netop det høje pres, som også er forankret i klubbens strategi 6,4, er en af de ting, mange havde frygtet ville forsvinde med fyringen af Alexander Zorniger. Men det forsikrer Kevin Mensah, at holdet vil blive ved med. - De principper med, at vi i Brøndby gerne vil spille højt pres og gerne vil spille fremadrettet, det er der overhovedet ikke lavet om på. Vi vil gerne spille med kuglen og presse lidt mere med omtanke. Brøndby vandt kampen mod Inter Turku med 4-1.