Teis Markfoged
Mensah: Føles både rigtigt og naturligt
Kevin Mensah er ny i trænerstaben i Brøndby IF, og det føles både rigtigt og naturligt, siger han.

34-årige Kevin Mensah lægger endegyldigt støvlerne på hylden som spiller. Nu er han i stedet blevet en del af trænerstaben i Brøndby IF, hvor han får ansvar for individuel spillerudvikling.
Det føles både rigtigt og naturligt, siger Mensah til klubbens hjemmeside.
- Brøndby IF har været mit hjem i mange år, og klubben har haft en enorm betydning for mig - både som fodboldspiller og som menneske, så at få muligheden for at vende tilbage og være en del af trænerstaben betyder utroligt meget for mig.
- Dette skridt betyder samtidig, at jeg lægger støvlerne på hylden som fodboldspiller, men det føles både som et rigtigt og naturligt for mig med denne nye rolle i en klub, som står mig så nært. Jeg glæder mig til at bidrage med min erfaring og mit kendskab til klubben og spillerne, mens jeg selv også fortsat skal lære i min nye rolle.
Mensah har første arbejdsdag tilbage i Brøndby i dag.