3POINT
Nyheder1. mar. 2019

Mensah fik endelig comeback: Det er motivationen gennem hele forløbet

Kevin Mensah fik torsdag comeback for Brøndbys førstehold efter en lang skadespause, og det var en glad, omskolet back der endelig kunne løbe på banen igen. I s

3point person
3point.dk1. mar. 2019

Kevin Mensah fik torsdag comeback for Brøndbys førstehold efter en lang skadespause, og det var en glad, omskolet back der endelig kunne løbe på banen igen. I sidste sæsons sidste kamp fik Kevin Mensah en skade. En skade, som endte med at holde ham ude af spillet i hele ni måneder. Torsdag var han endelig tilbage i Brøndbys startopstilling, og det var en stor forløsning for den nye højreback. - Det er meget op-og-ned. Du har gode dage og du har dårlige dage, det svinger meget. Det eneste du kan gøre er, at have det mål at du spiller, og det skete så i dag. Det er motivationen gennem hele forløbet. Det er ni måneder siden jeg har stået på et stadion her, sagde Mensah efter kampen til 3point.dk. Holdkammeraterne har bakket meget op om Mensah, selvom de er konkurrenter om spilletiden. I går var Mensah ét blandt fem nye ansigter i startopstillingen, og Mensah nyder at være en del af en trup, hvor konkurrencen og moralen er så høj. - Det er meget fedt at være tilbage. Det er den trup, vi har, hvor vi godt kan skifte, og vi ryger videre til næste runde alligevel. Det vidner om moral i truppen. Et eksempel er også Hany Mukhtar, som har karantæne mod OB. Jeg tror aldrig, jeg har set ham løbe så meget som i dag, og det siger meget om mentaliteten på det her hold. Kevin Mensah kan få endnu en startplads allerede søndag, når OB tager imod i Superligaen.

Mest kommenterede nyheder