Mensah: Fansene giver ekstra energi
Kevin Mensah nyder at spille for Brøndbys fans. De giver ekstra energi til de blågule spillere på banen, fortæller han. Søndag aften er det Superliga-tid igen f

Kevin Mensah nyder at spille for Brøndbys fans. De giver ekstra energi til de blågule spillere på banen, fortæller han. Søndag aften er det Superliga-tid igen for Brøndbys vedkommende. Der skal tages hul på sæsonen 2017/2018 med en hjemmekamp mod FC Midtjylland. Det bliver således anden gang på en uge, Brøndby-fans får mulighed for at se bold på Brøndby Stadion. Torsdag vandt hjemmeholdet 2-0 over VPS Vaasa i Europa League-kvalifikationen. Det var dejligt at komme i gang igen, mener Kevin Mensah. - Det var en rigtig fin kulisse, når man tænker på, at det er midt i sommerferien. Det er altid dejligt at komme ned og mærke fansene og mærke støtten fra dem. Det hjælper, siger han til 3point.dk. Og støtten fra fansene hjælper, understreger Mensah. - Du kan ikke undgå at høre Brøndby-fansene. Det hjælper meget. Man har også en indre kraft, der gør at man bærer sig selv, men det giver ekstra energi, at fansene er så meget på. Der er kampstart på Brøndby Stadion søndag aften klokken 18.00. Du kan købe billet til opgøret lige her.