3POINT
Kevin Mensah

Teis Markfoged

Nyheder10. apr. 2023

Mensah efter comeback: - Kan ikke nyde noget, når vi ikke vinder

Selvom Kevin Mensah for første gang siden starten af 2022 var at finde på en professionel fodboldbane, har Brøndby-backen svært ved at nyde gensynets glæde med Superligaen på bagkant af et nederlag.

3point person
Anders Villaume Vestergaard10. apr. 2023

Mere end 400 dage. 13 måneder. Så længe har Brøndbys anfører, Kevin Mensah været ude med en korsbåndsskade, som han pådrog sig i en Superligakamp mod Silkeborg i marts sidste år.

I dag kunne Kevin Mensah så gøre comeback mod FC Nordsjælland. Et comeback, som den rutinerede back formentlig har glædet sig til, men glæden var ikke let at spore hos Brøndbys nummer 14 efter kampen.

- Jeg kan ikke nyde noget, når vi ikke vinder den fodboldkamp, siger Mensah og tilføjer.

- Vi taber en kamp, hvor vi er inde i en pointmæssig krise. Nordsjælland straffer vores fejl i dag, og de viser, hvorfor de pt. er nummer et. De sparker dem ind og straffer vores fejl benhårdt.

Selvom Mensah ikke er klar til at nyde comebacket, når det blev overskygget af et nederlag, understreger han, at det var rart at mærke varmen fra Brøndbyfansene igen.

- Det er klart, at det var dejligt at mærke den varme. Det var den første kamp, jeg var med i truppen, så det var dejligt at mærke den støtte igen, siger Kevin Mensah.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder