Mensah: Alt går galt i dag
Kevin Mensah kom ind i anden halvleg, da Brøndby måtte se sig slået af Esbjerg. Kampen endte 3-1, og det skyldes ifølge vice-anføreren en mangel på energi. Mens

Kevin Mensah kom ind i anden halvleg, da Brøndby måtte se sig slået af Esbjerg. Kampen endte 3-1, og det skyldes ifølge vice-anføreren en mangel på energi. Mensah var specielt skuffet over, at spillerne ikke viste mere. FOTO: Teis Markfoged Det var en skuffende præstation, Brøndby lagde for dagen, da de blå/gule blev slået af Esbjerg. Kevin Mensah føler, at alt gik galt. Højrebacken var skuffet efter kampen. Mensah lagde specielt vægt på den manglende energi. Han efterlyser, at alle skal kigge sig selv i spejlet. - Alt går galt i dag, det er et hold, som vi skal slå. Vi har store ambitioner, og vi møder et Esbjerg hold med en ikke særlig god sæson. Dem skal vi slå, og nu har vi tabt de seneste fem opgør mod dem. Vi skal ikke tabe fem gange i streg til nogle hold, fortæller Mensah til Brøndby Indefra. - Vi snakker om, at vi skal kunne matche deres energi. Det er en fed kulisse for dem at spille i. Det handler, om at vi ikke skal blive for vant til det, fordi vi kommer overhovedet ikke med samme energi i dag. Der er noget, vi som individer skal finde frem. Vi må ikke have smidt en kamp på 30 minutter på grund af energi. Vi skal køres af banen, fordi de er bedre end os, hvis det skal smides så hurtigt, og det var ikke tilfældet. Det handler om at være skarpere i de her situationer. Brøndby scorede et flot mål, da Kaiser scorede på frispark før pausen. De blå/gule skulle have fulgt stærkt op efter målet, men det skete aldrig. Her mener Mensah igen, at den manglende energi blev væsentlig for resten af kampen. Vice-anføreren ville gerne have givet fansene mere, men det lykkedes altså ikke. - Det handler om, at vi skal bygge videre på Dommes (Dominik Kaiser, red.) mål, og det får vi ikke gjort. Vi har perioder, hvor det ser fint ud, også får de det her 3-1-mål. Det giver os en lang vej op af bakke, den var svær at komme over. Specielt, når vi har været bagud på energi hele kampen. Det er godt, vi spiller igen onsdag, fordi indstillingen var ikke god i dag. - Stemningen var fantastisk, men det kommer ikke som en overraskelse, når Brøndby besøger de forskellige byer i Danmark. Der er altid fuld skrald på. I dag virker det som om modstanderen fanger mere af den energi. Vi får ikke taget fansenes energi med ned på banen, og det må ikke ske. Vi skal leve op til det, som de forventer. Det her må ikke ske. Brøndby spiller igen onsdag mod Skive IK i Sydbank Pokalen. Mensah glæder sig til den kamp, som er Brøndbys næste mulighed for at svare igen. - Vi træder ind i en ny turnering onsdag, og det glæder vi os til. Vi har en stor trup med mange, der gerne vil byde sig til. Det er det sådan en kamp gør. Flere kampreaktioner følger på 3point.dk i løbet af denne aften.