3POINT
Nyheder28. jan. 2017

Medier: Brøndby henter ungarsk landsholdsspiller

Ifølge både danske og tyske medier er den ungarske landsholdsspiller Zsolt Kalmár på vej til Brøndby IF. Der vil angiveligt være tale om et lejemål. RB Leipzig

3point person
3point.dk28. jan. 2017

Ifølge både danske og tyske medier er den ungarske landsholdsspiller Zsolt Kalmár på vej til Brøndby IF. Der vil angiveligt være tale om et lejemål. RB Leipzig spiller lørdag hjemme mod TSG Hoffenheim i Bundesligaen, men det bliver angiveligt uden Zsolt Kalmár i truppen. Ifølge Mitteldeutche Zeitung er den ungarske landsholdsspiller i København for at forhandle en kontrakt på plads med Brøndby IF. Ekstra Bladet bekræfter - med henvisning til kilder i vestegnsklubben - at Kalmár er en midtbanespiller, som der arbejdes på at bringe ind. Avisen skriver, at der vil være tale om et lejemål det næste halvandet år. Alexander Zorniger kender Kalmár fra sin tid i netop RB Leipzig, hvor den nuværenede cheftræner i Brøndby hentede midtbanespilleren i ungarske Györ. En evt. kontrakt med den ungarske landsholdsspiller skal ses i lyset af, at Brøndby endnu ikke er nået til enighed med hverken Andrew Hjulsager eller Lebogang Phiri omkring kontraktforlængelser. Zsolt Kalmár har spillet syv officielle landskampe for Ungarn - med debut mod Danmark i 2014 - og optrådt 21 gange for RB Leipzig. Han var i foråret 2016 udlejet til FSV Frankfurt.

Mest kommenterede nyheder