Medier: Brøndby henter Gammelby i Silkeborg
Ifølge både Midtjyllands Avis og Ekstra Bladet henter Brøndby Silkeborgs højre back Jens Martin Gammelby. Silkeborg bekræfter, at de er nået til enighed med en

Ifølge både Midtjyllands Avis og Ekstra Bladet henter Brøndby Silkeborgs højre back Jens Martin Gammelby. Silkeborg bekræfter, at de er nået til enighed med en unavngiven klub. FOTO: Robert Hendel Brøndby spillede sæsonens sidste kamp i går aftes, men forberedelserne til den kommende sæson er allerede i fuld gang på Vestegnen. Midtjyllands Avis og Ekstra Bladet skriver tirsdag begge, at Brøndby henter højre back Jens Martin Gammelby i Silkeborg IF. Silkeborg bekræfter på sin hjemmeside, at de er nået til enighed med en klub om en transfer, men nævner ikke klubnavn. De skriver videre, at blot lægetjekket mangler. - Jeg kan ikke sige noget som helst. Ikke endnu. Men du kan give mig et kald senere, så kan jeg sige alt, hvad jeg har lyst til, lød det med et grin fra Jens Martin Gammelby, da Midtjyllands Avis talte med ham tirsdag middag. Ekstra Bladet erfarer, at Brøndby betaler i omegnen af seks millioner kroner for 23-årige Jens Martin Gammelby.