
Teis Markfoged
Medie: Trabzonspor byder igen på Alves
Ifølge Bold har Trabzonspor igen budt på Frederik Alves. Denne gang 15 millioner kroner.

Tyrkiske Trabzonspor har tilsyndeladende brændt sig varme på Brøndbys forsvarsminister Frederik Alves. Den 25-årige forsvarsspiller har før været i søgelyset hos Trabzonspor, der tidligere har budt omkring 11 millioner for ham. Nu er den tyrkiske klub tilbage.
Ifølge Bold er der landet et konkret tilbud på bordet hos Benjamin Schmedes, som han nu skal forholde sig til. Mediet skriver, at Trabzonspor har budt 15 millioner kroner på Frederik Alves, som har kontraktudløb med Brøndby IF i sommeren 2026.
Da Trabzonspor i sommeren 2023 bød på Alves, afviste han det, da han gerne ville slå igennem i Brøndby. Spørgsmålet er, hvordan Alves og Brøndby forholder sig til muligheden halvandet år senere.