Medie: Thygesen på vej til Hobro
Der er gang i en mindre udrensning i Brøndby og to spillere har allerede forladt klubben. Nu er en tredje på vej og det er Mr. Vestegnen, Mikkel Thygesen, der e

Der er gang i en mindre udrensning i Brøndby og to spillere har allerede forladt klubben. Nu er en tredje på vej og det er Mr. Vestegnen, Mikkel Thygesen, der er på vej til Hobro. Brøndby-truppen er i øjeblikket på træningslejr i Portugal og mens spiller træner, har sportsdirektør Per Rud travlt ved telefonen. Bold.dk melder således, at klubikonet, Mikkel Thygesen, er ønsket i Hobro og at de to klubber i øjeblikket forhandler. Historien melder ligeledes, at Thygesen allerede er blevet enig med nordjyderne om de personlige forhold, så en transfer kan altså være lige om hjørnet. Mikkel Thygesen er 30 år og har seks måneder tilbage af sin kontrakt med Brøndby. Han er derfor fri til at tale med andre klubber, men Brøndby kan angiveligt få lidt penge med i posen ved et salg nu og her. Thygesen har været i Brøndby siden 2011 og har bidraget med 81 kampe for hjerteklubben.