Medie: Randers FC og en anden dansk klub har haft følere ude efter Kasper Fisker
Ifølge bold.dk har Kasper Fisker været et lunt navn på det danske transfermarked denne januar, hvor to danske klubber skulle have forhørt sig på midtbanespiller

Ifølge bold.dk har Kasper Fisker været et lunt navn på det danske transfermarked denne januar, hvor to danske klubber skulle have forhørt sig på midtbanespilleren. I sommeren 2017 købte Brøndby IF Kasper Fisker i Randers FC. Efter halvandet år på Brøndbys midtbane, det sidste halve år som meget skadet, har kronjyderne nu forsøgt at købe Fisker tilbage. Det skriver bold.dk. Ifølge mediet forhørte Randers FC sig allerede tidligt i transfervinduet, men blev afvist. Det samme er en anden dansk klub blevet. Bold.dk mener også at vide, at den tyrkiske klub Ankaragücü har afgivet et tilbud om at leje Kasper Fisker, men Brøndby har stået fast på at beholde ham. Brøndby er i forvejen stærkt besatte på Fiskers centrale midtbaneposition, idet klubben både råder over Dominik Kaiser, Lasse Vigen, Simon Tibbling, Morten Frendrup, Besar Halimi og muligvis også nyindkøbte Simon Hedlund til de to pladser.