
Lasse Lagoni
Nyheder17. dec. 2020
Medie: OB er interesserede i Niels Frederiksen
Ifølge avisen B.T.s podcast Transfervinduet er OB interesserede i Brøndby IF-cheftræner Niels Frederiksen.

Nanna Møller Karlsen17. dec. 2020
Brøndby IF-cheftræner Niels Frederiksen har kontraktudløb med klubben til sommer og der er endnu ingen afklaring på, hvad der skal ske fremadrettet. I OB er man i samme situation, hvor Jakob Michelsen har udløb, men her er man tilsyneladende ikke klar til at forlænge.
I hvert fald melder B.T.-podcasten Transfervinduet at vide, at OB er på jagt efter en afløser for Michelsen og at fynboerne er interesserede i Niels Frederiksen.
Frederiksen selv vil ikke kommentere på det over for B.T., men ifølge avisen har der allerede været kontakt mellem parterne. OB har dog også andre emner i kikkerten.