3POINT
Nicolai Vallys

Teis Markfoged

Nyheder21. aug. 2024

Medie: Mainz 05 har Vallys øverst på ønskelisten

Ifølge Tipsbladet har Bundesliga-klubben Mainz 05 Nicolai Vallys øverst på sin ønskeliste. Men klubben har endnu ikke budt på Brøndby-profilen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen21. aug. 2024

27-årige Nicolai Vallys har været en kæmpe profil i sine to første sæsoner i Brøndby IF. I denne sæson har han endnu ikke været i aktion på grund af en skade, men det har angiveligt ikke kølnet interessen for sidste sæsons Årets Profil i Superligaen.

Ifølge Tipsbladet er Bundesliga-klubben Mainz 05 varme på Vallys og har ham øverst på ønskelisten. Der har været dialog med Brøndby-spillerens bagland, men ifølge Tipsbladet er der endnu ikke lagt et bud. 

Det kan dog komme og ifølge Tipsbladets oplysninger vil det være på et sted mellem fire og fem millioner Euro (mellem 30 og 37,5 millioner danske kroner). Mediet skriver dog videre, at Vallys også tiltrækker sig interesse fra franske Brest. Men Tipsbladet skriver videre, at Brøndby ikke har planer om at sælge Vallys. Det samme gælder i øvrigt Yuito Suzuki, der også har tysk interesse.

Brøndby IF betalte 22,5 millioner kroner for Vallys, da klubben købte ham i Silkeborg i sommeren 2022. Han har kontrakt til sommeren 2026.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder