
Privat
Medie: Lindstrøm har ingen fremtid i Napoli
Jesper Lindstrøm skal på udkig efter et nyt lejemål til sommer skriver mediet TuttoMercato.

Jesper Lindstrøm har haft svært ved at få det til at spille siden sit skiftet væk fra Eintracht Frankfurt, som Brøndby solgte ham efter mesterskabet i 2021.
For det tyske hold vandt han Europa League som bærende spiller, og blev efterfølgende i 2023 solgt til endnu et skridt op, hvor Italien og Napoli ventede.
Det har dog ikke vist sig at blive i nærheden af samme succes. Lindstrøm er blevet sendt ud på flere lejeophold. I Everton og i denne sæson Wolfsburg. Ingen af delene har kastet mange kampe af sig over en hel sæson.
I denne sæson har han spillet 12 kampe for Wolfsburg, hvor han også har døjet med skader. Wolfsburg ligger aktuelt til nedrykning med seks point op til stregen.
Lindstrøm har kontrakt med Napoli indtil sommeren 2028, og han indgår på ingen måder i planerne i den italienske klub ifølge TuttoMercato. Han kan istedet se frem til at komme på leje igen fra sommer skriver samme medie. Klubben vil gerne hente nogle penge hjem på den tidligere Brøndby-stjerne gennem lejeopholdet, hvor han altså har to år tilbage på kontrakten.
Napoli hentede Lindstrøm for 225 millioner kroner i 2023.