3POINT
Michael Gregoritsch og Sean Klaiber

Teis Markfoged

Nyheder7. maj 2026

Medie: Gregoritsch forventes permanent i FC Augsburg

Michael Gregoritsch blev i vinters ikke vurderet god nok til Brøndby, og blev i stedet sendt til bundesligaen, hvor det nu ligner, at han skal fortsætte efter sommerferien.

3point person
Nicolaj Sørensen7. maj 2026

Det var for mange Brøndby-fans en stor mystik, da man i vinterens transfervindue valgte at udleje den østrigske lansholdsangriber, Michael Gregoritsch, til bundesligaklubben FC Augsburg.

Både fordi, at Bundesligaen er et højere niveau end superligaen, og at man ikke hentede en erstatning ind i stedet for Gregoritsch i angrebet. 

I følge Sky Sport fik FC Augsburg i deres lejeaftale med Brøndby forhandlet en købsoption på Gregoritsch, som lyder på 7,5 millioner kroner.

Den købsoption har den tyske bundesligaklub tænkt sig at tage i brug. Meget snart.

Sådan lyder det i hvert fald, hvis man læser det tyske medie, Kicker, der spår at man inden for den næste måneds tid, har en aftale på plads med Gregoritsch i Augsburg.

Kicker skriver nemlig, at Gregoritsch er blevet en central skikkelse i klubben. Det gælder både på banen, men også i omklædningsrummet, hvor han har en vigtig betydning og fortsætter:

- Alt andet end en permanent transfer ville være en overraskelse, skriver Kicker om Gregoritschs situation.

Michael Gregoritsch nåede at spille 14 kampe for Brøndby med 3 mål til følge. I FC Augsburg er det blevet til 15 kampe og 4 mål for den østrigske landsholdsangriber, der også inden for kort tid kan se frem til en VM slutrunde.

Mest kommenterede nyheder