
Teis Markfoged
Medie: Fallenius siger ja til Brøndby - fravælger store svenske klubber
Ifølge det svenske medie FotbollDirekt.se siger Oskar Fallenius ja til Brøndby IF og takker dermed nej til store svenske klubber som AIK og Djurgården.

Oskar Fallenius prøvetrænede tidligere på året i Brøndby IF og efterlod et godt indtryk. Siden vendte han tilbage til sin svenske klub Brommapojkarna, hvor han har scoret flittigt med mål i efteråret.
Nu tyder det på, at den 19-årige offensivspiller nærmer sig et skifte til Brøndby. Det skriver det svenske medie FotbollDirekt.se. Mediet skriver, at Fallenius har valgt at takke ja til Brøndby og at han dermed samtidig har valgt store svenske klubber som Djurgården og AIK fra. I sidste ende stod Fallenius' valg mellem Djurgården og Brøndby og her skal han altså have valgt Brøndby.
Fallenius har et år tilbage af sin kontrakt med Brommapojkarna og ifølge FotbollDirekt.se er klubberne enige om en overgangssum.
Oskar Fallenius scorede 16 mål for Brommapojkarna i den netop overståede sæson og herunder kan du høre hvad cheftræner Niels Frederiksen havde at sige om ham efter prøvetræningen i sommer:
Medie af: 3point.dk