Medie: Den unge Everton-spiller Beni Baningime vil til Brøndby
Ifølge det britiske medie Football Insider har den 20-årige Everton-spiller Beni Baningime besluttet sig og han vil meget gerne til Brøndby, som ifølge mediet e

Ifølge det britiske medie Football Insider har den 20-årige Everton-spiller Beni Baningime besluttet sig og han vil meget gerne til Brøndby, som ifølge mediet er klar med en lejeaftale. FOTO: Everton FC Sportsjournalisten Pete O'Rourke med mere end 91.000 følgere på Twitter skrev i går via det britiske medie Football Insider 247, at Brøndby er interesserede i at leje den unge Everton-spiller Beni Baningime. Nu har O'Rourke fulgt op med en ny historie hos samme medie, hvor han skriver, at 20-årige Baningime angiveligt skulle have besluttet sig og at han meget gerne vil til Brøndby. - En kilde i Everton har fortalt Football Insider, at Baningime er ivrig efter at teste sig selv på seniorniveau i en kompetetiv liga og vil skifte til Brøndby inden transfervinduet lukker senere i denne måned, skriver Football Insider blandt andet. Beni Baningime er født i Congo og står noteret for 12 førsteholdsoptrædender for Everton. Han har tidligere været udlejet til Wigan, men er nu blevet rykket op i førsteholdstruppen i Everton, hvor vejen til førsteholdsfodbold dog er blevet noget længere, da Everton har hentet flere spillere til midtbanen heriblandt Andre Gomes, Jean-Philippe Gbamin og Fabian Delph. Baningime står på Transfermarkt opført som primært central midtbanespiller, mens Football Insider beskriver ham som primært defensiv midtbanespiller. Du kan følge Pete O'Rourke på Twitter her og læse hele artiklen hos Football Insider her. 3point.dk’s transferpolitik 3point.dk ønsker som udgangspunkt at informere vores læsere om alle spillere, der bliver kædet sammen med Brøndby IF. Ved hvert tilfælde vil det klart blive deklareret, hvem som er kilden til historien, og selvfølgelig hvilken spiller det drejer sig om. På den måde håber vi, at vores læsere kan blive oplyst om Brøndby-relaterede transferemner på bedste vis, sådan at de selv kan forsøge at tage stilling til, hvornår der er konkret interesse fra Brøndby, hvornår en klub forsøger at skabe et scenarie eller om en agent forsøger at tale sin spillers sag.