
Teis Markfoged
Medie: Brøndby har accepteret bud på Radosevic
Ifølge Tipsbladet har Brøndby IF accepteret et bud fra NK Istra på Josip Radosevic.

Josip Radosevic er ikke rejst med Brøndby IF på træningslejr. Den kroatiske midtbanespiller afsøger et skifte og det ser ud til at blive til NK Istra i midtbanemandens hjemland.
Ifølge Tipsbladet har Brøndby IF nu accepteret et bud fra NK Istra på 30-årige Radosevic, som ifølge mediet ønsker at vende hjem til Kroatien. Radosevic er nu i gang med at forhandle sine personlige forhold på plads med Istra.
Tipsbladet skriver videre, at Brøndby har ønsket en afklaring på Radosevics fremtid inden transfervinduet lukker i Danmark den 3. februar. Det skyldes, at Brøndby ønsker at kunne hente en erstatning, da klubben ønsker en spiller ind med lignende kvaliteter, som dem Radosevic besidder.
Josip Radosevic er den udlænding, der har spillet flest kampe for Brøndby IF. Det er blevet til 226 officielle kampe.