
Privat
Medie: Ambæk på træningsophold i Roma
Flere medier skriver fredag at Brøndbys talentfulde Jacob Ambæk i den kommende uge tager på et træningsophold i italienske AS Roma.

Tipsbladet skriver fredag, at den unge angriber Jacob Ambæk har banket mål ind på stribe for U17-holdet i Brøndby denne sæson, og har derfor af naturlige årsaget allerede tiltrukket sig interesse fra udlandet. Det har kastet et træningsophold af sig hos italienske AS Roma, hos hvem flere medier fredag eftermiddag har berettet Ambæk træner med hos i den kommende uge.
Der er ikke tale om optakten til en decideret transfer på nuværende tidspunkt, men en mulighed for både Ambæk at opholde sig i et fremmed træningsmiljø og for AS Roma til at se en mulig fremtidig transfer an.
Den unge angriber har haft en særdeles produktiv sæson indtil nu, hvor han har lavet 18 mål i 17 kampe for U17-holdet i Brøndby, ligesom han også har fået spilleminutter for U19-holdet. Ambæk skiftede til Brøndby fra samarbejdsklubben AB Tårnby, hvor han spillede sine tidlige år.
Jacob Ambæk skrev kontrakt med Brøndby frem til udgangen af 2025.