Teis Markfoged
Medie: AaB snupper Patrick Allentoft
Ifølge bold.dk er Brøndby-spilleren Patrick Allentoft på vej til AaB. Han har de seneste to sæsoner spillet U/17-bold på Vestegnen.

Det er blevet sommer og dermed tid til klubskifter. Dem er der normalt altid mange af i ungdomsfodbolden, og denne sommer bliver nok ingen undtagelse. Nu ser det ud til at offensivspilleren Patrick Allentoft er ved at finde nye græsgange.
Mediet bold.dk skriver, at Allentoft får ophævet sin kontrakt i Brøndby og i stedet skifter til AaB på en to-årig kontrakt.
Allentoft er årgang 2005 og har i sine U/17-sæsoner haft svært ved at spille sig ind som fast mand hos Brøndby, hvor der har været hård konkurrence om pladserne og han har fået brydt rytmen af nogle skader. Nu søger han altså videre i karrieren. 3point.dk følger op på den, når den bliver officiel.
I denne sæson blev det til ti kampe og fem mål for Allentoft for Brøndby U/17.