3POINT
Scott McLachlan

Teis Markfoged

Nyheder19. dec. 2024

McLachlan om ny træner: Der er en ny cheftræner når spillerne starter op

Scott McLachlan talte med 3point.dk om trænerjagten, en spillestilsmæssig retning og hvad fremtiden peger mod.

3point person
Kasper Pedersbæk19. dec. 2024

Brøndby står i skrivende stund uden hverken sportsdirektør eller cheftræner, manden der har en stod hånd med i beslutninger i det vakuum er den midlertidige sportsdirektør, Scott McLachlan.

3point.dk talte med McLachlan om ansættelsen af en ny træner, og i hvilken retning ejerskabet ser holdet gå (under den nye træner), hvortil svaret lød:

- En ny træner skal ikke rive hele slottet ned, men bygge videre på fundamentet. Det er ikke tid til en revolution, men en evolution i spillestilen.

En ny træner skal med McLachlans ord ikke ind og gå en total modsatrettet vej, Brøndby skal fortsætte i samme spor, med de små nuancer og ændringer der nu en gang følger med en ny træner med nye og andre ideer, da han bliver bedt om at uddybe lyder det:

- Vi går ikke ud i en sort/hvid ændring, men måske mere i en fra sort til en mørkegrå. Det handler om små skridt og ændringer, når man skifter ud på trænerposten.

For går man væk fra den langsigtede planlægning og i stedet forfølger kortsigtede spillestilsmål risikerer man at stå med en fragmenteret trup, der stikker i flere forskellige retninger, og i sidste ende kræver store ændringer, hver gang man går en ny vej:

- Ellers skulle man skifte en hel del mere, spillergruppen for et eksempel.

Scott McLachlan skærer definitionen af spillestilen ud i pap:

- Vi ønsker at spille fodbold fodbold med høj energi, et fungerende pres, men samtidig også være gode i possession.

Grundlæggende om en ny træner fortæller den fungerende sportsdirektør:

- Der er det åbenlyse, en der forstår kulturen i Brøndby og kan tilpasse sig. Det skal være en, der forstår samspillet mellem spillere og fans.

Da Scott Mclachlan bliver bedt om at gå mere i dybden om en ny træners kompetencer forklarer han også, hvordan der overordnet set er en række kriterier for hvordan denne skal være:

- Der er en skabelon for nogle egenskaber, som skal være på plads. Forståelsen for det psykologiske og det taktiske aspekt i fodbold.

Der går et øjeblik inden han fortsætter:

- Fans er en vigtig del af stadion. Men vi kræver af vores træner, at de på sidelinjen skal være objektive, analytiske og rolige i deres beslutningstagen. Og det kolliderer måske en smule med det som fans ønsker skal ske.

Mclachlan drejer samtalen over på udviklingen indenfor fodbold, og kommer med sin analyse af den taktiske udvikling: 

- Den måde der bliver spillet fodbold nu om om dage har ændret sig. Nogle ting har bare ændret sig i forhold til hvad der er muligt: det fysiske duelspil, meget høje aggressive pres i det moderne spil er bare ikke det samme. Det er mere nuanceret. Det er evnen til at træffe beslutninger i højt tempo mere end det fysiske der fylder.

For den fungerende sportsdirektør er ikke døv for debatten i fankredse omkring tidligere tiders spillestil, hvilket han pointerer:

- Jeg hører også hvad fans siger om tidligere trænere og hvad de har set fra dem. Vores job er at sørge for at lave et mix, der tager så mange af de positive ting med som muligt.

For overordnet set handler det om at vinde slår han fast:

- Vi skal spille som det kræver for at vinde i ligaen. Hver liga har sine små kanter og hjørner, hvilke trends er der i den danske liga, som du skal dominere for at være i stand til at vinde og være succesfuld.

Udover en cheftræner mangler Brøndby også en til at træde i stedet for netop Scott McLachlan selv, der siden oktober har ageret som fungerende sportsdirektør i Brøndby.

Netop sportsdirektøren skal også være en del af processen med at finde en ny cheftræner, hvis det står til McLachlan, der dog pointerer at processen ikke står stille i mellemtiden:

- Sportsdirektøren vil, når han bliver ansat, være en del af processen med at ansætte en ny træner. Indtil da vil jeg føre processen fremad som fungerende sportsdirektør.

En ting lader Scott McLachlan 3point.dk vide om ansættelsen af en ny cheftræner:

- Der vil være en ny træner, når spillerne møder ind efter vinterpausen. Det er vores klare ambition og en åbenlys deadline.

Mest kommenterede nyheder