Maxsø om det ledige anførerbind: Jeg er klar, hvis der peges på mig
Brøndby har i løbet af den seneste uge solgt to store profiler i Dominik Kaiser og Kamil Wilczek. Det betyder, at andre skal tage mere ansvar i truppen, og på d

Brøndby har i løbet af den seneste uge solgt to store profiler i Dominik Kaiser og Kamil Wilczek. Det betyder, at andre skal tage mere ansvar i truppen, og på den kommende træningslejr i Portugal bliver en ny anfører udpeget. I årets anden kamp startede Andreas Maxsø med anførerbindet på. Han er klar til at tage den rolle, hvis der peges på ham. FOTO: Ian Nielsen/Ian Foto Sport Brøndby blev i denne uge en stor profil og en anfører fattigere, da Kamil Wilczek skiftede til Götzepe i Tyrkiet. Salget betyder blandt andet, at Niels Frederiksen og resten af trænerteamet skal træffe en stor beslutning på træningslejeren, her der skal nemlig vælges en ny anfører. En mulig anfører kunne være Andreas Maxsø, som også havde anførerbindet, da han hos FC Nordsjælland. Forsvarsspilleren fortæller selv, at han er klar til at tage det ansvar. - Det er op til Niels og resten af trænerteamet først og fremmest. Jeg er sikker på, at de har mange overvejelser, men hvis der bliver peget på mig, så føler jeg mig klar til det ansvar. Vi er en gruppe, som skal steppe op efter, at vi har mistet to profiler, som tog rigtig meget ansvar. Det er som helhed, at vi skal steppe op, sagde Andreas Maxsø efter lørdagens træningskamp mod Hvidovre. LÆS OGSÅ: Jan Bech afviser Red Bull-kontakt: Kommer aldrig til at indgå i nogen dialog med mulige strategiske investorer med mindre de køber ind på klubbens værdier Dominik Kaiser og Kamil Wilczek har scoret langt over halvdelen af de blå/gules mål, ligesom de i form af deres alder havde en masse rutine. Det kan derfor også mærkes, at de er væk på træningsbanen, hvis man spørger Andreas Maxsø. Forsvarsspilleren ser det som en åben mulighed for, at hele holdet kan tage mere ansvar. - Det kan mærkes på træningsbanen, at de ikke er her. De var professionelle, og så kan det jo også mærkes på banen. De scorede jo mange mål og gik forrest. Vi skal steppe op som helhed, og alle skal være klar til at tage ansvar. Andreas Maxsø har som tidligere nævnt selv båret anførerbindet i Superligaen, da han spillede for FC Nordsjælland. Stopperen ved derfor også, hvad det vil sige at være lederen på holdet. Det er ifølge Andreas Maxsø vigtigt, at man ikke ændre for meget ved sig selv. Men man skal gå forrest som et godt eksempel hver dag. - Man skal ikke ændre for meget ved sig selv. Det er vigtigt at være sig selv. Det er måske nærmere opgaverne uden for banen, hvor man skal stå klar til interviews. Man skal være sig selv på banen, men selvfølgelig et godt eksempel. Man skal være der 100% hver dag. Men det er vi også herude. Andreas Maxsø kom til Brøndby i starten af september, men stopperen har spillet en stor del af sin ungdom i Brøndby IF. I Andreas Maxsøs ungdomstid i Brøndby sad anførerbindet også på den høje stoppers venstre arm. Forsvarsspilleren har kontrakt i Brøndby frem til sommeren 2023