3POINT
Nyheder4. okt. 2019

Maxsø har en god fornemmelse om derby: Det er lidt sådan en kamp, hvor man bare går ud og slår hovedet fra

Andreas Maxsø glæder sig til at opleve sit første derby, og han har en god fornemmelse. Kampen kommer på et godt tidspunkt, vurderer forsvarsspilleren. FOTO: Ia

3point person
3point.dk4. okt. 2019

Andreas Maxsø glæder sig til at opleve sit første derby, og han har en god fornemmelse. Kampen kommer på et godt tidspunkt, vurderer forsvarsspilleren. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Søndag skal Andreas Maxsø for første gang i sin seniorkarriere møde FC København som Brøndby-spiller i en Superliga-kamp. Det glæder han sig til, og han mener, at kampen kommer på et godt tidspunkt. - Kampen har sit eget liv, så i vores situation kommer den på et godt tidspunkt, er jeg sikker på. En masse intensitet og fight, så den gode fodbold måske kommer lidt i baggrunden. Det er klart, at når vi har vundet en kamp i de sidste fem, så er det meget godt at have en kamp som mod FCK. Man glemmer ikke Superligaen og det er vigtige point, men det er lidt sådan en kamp, hvor man bare går ud og slår hovedet fra på en eller anden måde. Vi ved, hvor vigtig den er for alle fans og alle i klubben. Så det kan godt være rart at få et break fra den almindelige Superliga på en eller anden måde, udtaler han til 3point.dk Skal forsvare som et hold Maxsø har en god fornemmelse om kampen, men fortæller også, at forsvaret og holdet generelt stadig har en del at forbedre. - Jeg har en god fornemmelse. Folk de virker virkelig opsatte. Og vi har også 100% nogle ting, som vi skal ud og bevise, udtaler han og fortsætter om forsvaret; - Vi har snakket om tingene og evalueret på kampene. Der er mange nye spillere, men jeg synes ikke, at det er nogen undskyldning. Vi skal være bedre til at forsvare som hold først og fremmest. Og så skal vi være skarpere i vores eget felt. Men jeg er sikker på, at det nok skal komme. 100%. Det er bare at klø på i hverdagen. Få lavet de små aftaler, så folk ved, hvor hinanden er. Og så ellers bare få trænet det en masse gange på træningsbanen, så det ligger på rygraden i kampene. Glæder sig til at mærke stemningen I Tyrkiet nåede Maxsø at prøve lidt af hvert, men alligevel er kampen mellem Brøndby og FCK en stor oplevelse, som han glæder sig til. - Det bliver sindssygt fedt. Nu har jeg prøvet noget lignende i Tyrkiet, når vi spillede mod de store hold. Men man kan også bare mærke i forhold til venner og familie, at alle lige har en kommentar eller en bemærkning. Jeg glæder mig helt vildt meget til at mærke stemningen, og jeg ved, at den bliver god. Det er jo lige meget om vi møder FCK eller FCN, så ved jeg, at de er dernede bagved. Men jeg tror ikke, at jeg kan forestille mig det før jeg træder ind til opvarmningen, slutter Maxsø. 3point.dk vil være på stadion og dække Brøndby - FCK. Kampen sparkes i gang søndag kl. 14.00.

Mest kommenterede nyheder