Teis Markfoged
Matt O'Riley: Var tæt på at skifte til Brøndby i 2019
Celtic-profilen Matt O\'Riley fortæller til bold.dk, at han var tæt på at skifte til Brøndby IF i 2019.

22-årige Matt O'Riley har været en profil for Celtic i denne sæson. Han er også en del af det danske landshold, som på fredag skal forsøge at kvalificere sig til EM i Tyskland.
Men karrieren kunne have bragt midtbanespilleren forbi Vestegnen. Han fortæller i et interview med bold.dk, at han var tæt på at skifte til Brøndby IF i 2019, hvor han også var på Brøndby Stadion for at se et derby mod FCK, som Brøndby endte med at vinde 3-1.
- Jeg synes, at det var nogle megafede fans, og at det var helt vildt. På det tidspunkt i min karriere tænkte jeg, at jeg godt kunne spille der, men det kom jeg ikke til, og det var ærgerligt, siger Matt O'Riley til bold.dk.
O'Riley var på daværende tidspunkt i den engelske klub Fulham. Han ved ikke, hvorfor skiftet endte med ikke at blive til noget.
- Det ved jeg ikke, og jeg kan ikke rigtig huske det. Jeg så kampen, tog hjem, og så var det bare det. Det var lidt mærkeligt. Det var en lidt speciel situation i Fulham, og jeg vidste ikke, om jeg skulle skrive kontrakt der.
Efter tiden i Fulham rykkede Matt O'Riley i stedet til MK Dons, hvorfra han blev scoutet til Celtic.