3POINT
Nyheder14. maj 2018

Matin Saleh: Hele min højre arm var ikke til at bevæge

Brøndby IF's højre back Matin Saleh fik kun kort tid på banen mod Haderslev FK i U/17-Ligaen. En hård tackling kostede et brækket kraveben og en pause på mindst

3point person
3point.dk14. maj 2018

Brøndby IF's højre back Matin Saleh fik kun kort tid på banen mod Haderslev FK i U/17-Ligaen. En hård tackling kostede et brækket kraveben og en pause på mindst to uger. Lørdag eftermiddag blev Brøndbys Matin Saleh offer for en hård tackling og måtte udgå med en skade kort efter at være kommet på banen, da drengene fra Vestegnen på udebane mødte Haderslev FK i U/17-Ligaen. - Jeg blev skiftet ind i det 61. minut, og derefter gik der kun fire-fem minutter, inden jeg fik en dyb bold ned ad højre side, hvor jeg så fik en hård tackling fra en Haderslev-spiller. Han kom i høj fart fra min venstre side med begge fødder, ramte bolden og derefter mig, siger Matin Saleh til 3point.dk her et par dage efter. - Jeg faldt hårdt på højre side og brækkede kravebenet, skulle det vise sig. Meningen var egentlig, at jeg skulle spille videre, men hele min højre arm var ikke til at bevæge. Jeg blev derefter taget ud og kørt på hospitalet, hvor jeg fik at vide, at jeg er ude i mindst to uger, forklarer den unge højre back, som trods alt er ved godt mod og kan tage situationen med et smil på læben. Trods mindst to uger på sidelinjen går Matin Saleh formentlig blot glip af en enkelt kamp i U/17-Ligaen - hjemme mod AaB den 26. maj. Til gengæld kan skaden måske også koste deltagelse i pokalfinalen den 30. maj mod HB Køge i Frederikberg Idrætspark. Til kampen den 26. maj må Brøndby i øvrigt også undvære Mikkel Eslund, som er ude med karantæne.

Mest kommenterede nyheder