3POINT
Nyheder30. sep. 2018

Mathias Kvistgaarden sprudlede: Fire mål og saltoer

U17-holdets angriber Mathias Kvistgaarden strålede lørdag eftermiddag, da han scorede fire gange i 6-0-sejren over Vejle. Han fejrer sine scoringer med saltomar

3point person
3point.dk30. sep. 2018

U17-holdets angriber Mathias Kvistgaarden strålede lørdag eftermiddag, da han scorede fire gange i 6-0-sejren over Vejle. Han fejrer sine scoringer med saltomartaler. Mathias Kvistgaarden er skarpretter på U/17-holdet og lørdag havde han en forrygende eftermiddag, da han scorede intet mindre end fire mål i sit holds 6-0-sejr over Vejle, som du kan læse om her. Den unge angriber er beskeden, men erkender da, at det var en god dag på kontoret i Brøndby. - Holdets præstation var som vi ville have den skulle være. Vi gjorde tingene sammen og alle var klar fra start af, så jeg er meget tilfreds med mine holdkammerater i dag, siger han til 3point.dk. - Det er altid en fed dag, når man spiller i Brøndby, men at lave fire mål er bare en bonus, men selvfølgelig altid dejligt som angriber. Kvistgaarden er nu nummer tre på topscorerlisten i U/17 Ligaen med seks kasser. Han har været iøjnefaldende og afgørende for holdet indtil nu i sæsonen og han er også selv ganske tilfreds med præstationerne. - Jeg har fået en rigtig god start på denne sæson og håber jeg kan blive ved med at levere på denne måde, siger han og forklarer om sig selv som angriber: - Jeg er ikke den største angriber, men ikke bange for at gå i dueller. Jeg vil gerne have bolden og kommer til mange chancer. Jeg vil sige, at denne spillestil passer rigtig godt til mig, da jeg ikke har noget imod at løbe og presse. Kvostgaarden er i øvrigt højrebenet og kommer oprindeligt fra Skjold Birkerød, hvor han spillede i sine tidlige år. Han har også været forbi Lyngby, hvor han var i halvanden sæson, inden turen gik til Vestegnen, hvor han nu har været siden U/13. Og så har han en helt særlig fejring, når han kommer på måltavlen. Den vævre angriber laver saltomortaler! - Saltoerne er der ikke den store historie bag, men jeg har været springgymnast og har lært det den vej igennem, lyder det afslutningsvis fra en glad fire-dobbelt-målscorer, der også beretter om stor spilleglæde og arbejdsiver på U/17-holdet.

Mest kommenterede nyheder