3POINT
Nyheder3. dec. 2018

Matchvinderen Tibbling: Det var en dejlig følelse

Det var en tilfreds Simon Tibbling, som 3point.dk talte med efter kampen mod Hobro. Men det var også en svensker, som talte rent ud af posen om midtbanesituatio

3point person
3point.dk3. dec. 2018

Det var en tilfreds Simon Tibbling, som 3point.dk talte med efter kampen mod Hobro. Men det var også en svensker, som talte rent ud af posen om midtbanesituationen i Brøndby, hvor flere dygtige spillere kæmper om spilletid. Foto: Teis Markfoged Efter en periode ude af startopstillingen var Simon Tibbling igen med blandt de første 11 på holdkortet mod Hobro. Og i kampens 44. minut scorede svenskeren det der skulle vise sig at være det matchvindende mål. Det var derfor en ganske tilfreds Simon Tibbling som 3point.dk talte med efter kampen igår om at være tilbage i startopstillingen: - Det var en dejlig følelse. Men det er vigtigere at Brøndby vinder fodboldkampe igen, siger matchvinderen til 3point.dk. Adspurgt til den seneste udvikling i resultaterne og den stabilitet der havde indfundet sig, svarede Tibbling: - Når man vinder fodboldkampe, så er følelsen bedre. Det er nemmere at være stabile og nu har vi holdt nullet i tre kampe. Det er vigtigt. Det er nemmere at vinde kampe, når vi holder nullet og ét mål kan være nok. Efteråret har budt på ture frem og tilbage mellem startopstillingen og bænken, hvilket Simon Tibbling også blev bedt om at forholde sig til: - Man vil altid spille. Men nu har vi mange dygtige midtbanespillere i Brøndby. Det er en del af det at være fodboldspiller. - Som holdet har jeg heller ikke præsteret på topniveau. Vi har ikke været på det niveau, vi har ønsket at være på. Det gælder som sagt også for mit eget vedkommende. Det har været frustrerende. Men det bedste svar er at vinde kampe. Der findes ikke noget bedre end at spille og vinde fodboldkampe. Ifølge cheftræner Alexander Zorniger har hans mandskab på det seneste gået lidt på kompromis med kreativiteten på midtbanen, for at få mere stabilitet bagude. 3point.dk spurgte Simon Tibbling ind til, hvorvidt det også var den instruks han som 8'er på midtbanen havde fået før kampen mod Hobro: - Det ved jeg nu ikke, om jeg kan nikke genkendende til. Vi har gode midtbanespillere og alle arbejder hårdt. Alle har stærke og svage sider, fra kamp til kamp ser coach på hvilken konstellation, der vil fungere bedst i den givne kamp. Simon Tibbling spillede mod Hobro sin kamp nummer 13 i startopstillingen denne sæson og nummer 18 i alt. Sejrsmålet var svenskerens første mål i sæsonen.

Mest kommenterede nyheder