3POINT
Nyheder22. mar. 2015

Matchvinder Nørgaard: Vi har ledt længe efter den udebanesejr

Christian Nørgaard blev matchvinder for Brøndby, der søndag aften slog FC Vestsjælland på udebane med 1-0. En udebanesejr, som de blå/gule har ledt længe efter,

3point person
3point.dk22. mar. 2015

Christian Nørgaard blev matchvinder for Brøndby, der søndag aften slog FC Vestsjælland på udebane med 1-0. En udebanesejr, som de blå/gule har ledt længe efter, siger Christian Nørgaard. Brøndby fik tre vigtige point i kampen om bronzemedaljer, da man på udebane besejrede FC Vestsjælland med 1-0 på mål af Christian Nørgaard. De blå/gule har haft det særdeles svært på udebane i denne sæson og derfor var sejren ekstra dejlig, mener Christian Nørgaard. - Jeg synes vores præstationer har været rigtig fine i de forgående kampe, hvor vi ikke har fået et godt pointantal ud af det, men som i forberedelserne og egentlig også i de fire første kampe, så har fundamentet set rigtig godt ud. Så kan det godt være vi ikke har fået point ud af det, men i dag får vi så tre point, hvor jeg ikke synes vi leverer den samme gode præstation eller det rigtige mind-set. Men i sidste ende er det resultaterne der tæller, så vi er rigtig glade for de tre point, siger matchvinderen i mixed zone efter kampen. - Vi får ikke de samme nedbrud og de samme udfald som vi fik i efteråret. Det gjorde vi så lidt i første halvleg i dag, så det var ikke så godt at se, men heldigvis fik vi den udebanesejr, som vi har ledt rigtig længe efter. Læs også: Afstemning: Hvem var Brøndbys bedste mod FC Vestsjælland? Den unge midtbanespiller er tilfreds med sin egen præstation og at han er ved at spille sig til en fast plads på Brøndbys midtbane. - Forberedelsen har været rigtig god for mig personligt, men også for hele holdet. Når man spiller på et hold, som gør det rigtig godt er det også nemmere at se godt ud og gøre sig god for træneren. Jeg har også sat mig for at jeg skal være mere aggressiv i mine dueller og være bedre i det defensive spil. Jeg ved at det offensive ligger så dybt i mig, så det er vigtigt at jeg også lægger det andet på. Christian Nørgaard skal i den kommende uge spille to træningskampe med det danske U21-landshold mod henholdsvis USA og Portugal.

Mest kommenterede nyheder