3POINT
Nyheder5. apr. 2018

Matchvinder Nørgaard efter drømmemål: Den ramte jeg overraskende godt

Der skulle et fremragende spark fra Christian Nørgaard til, før Brøndby kunne ekspedere SønderjyskE ud af pokalturneringen torsdag aften. Det overraskede Nørgaa

3point person
3point.dk5. apr. 2018

Der skulle et fremragende spark fra Christian Nørgaard til, før Brøndby kunne ekspedere SønderjyskE ud af pokalturneringen torsdag aften. Det overraskede Nørgaard, at han ramte den så godt, når han aldrig rammer noget til træning. I sidste sæsons pokalsemifinale blev Christian Nørgaard den store helt med et sent mål. Torsdag skete det så igen, da han sendte SønderjyskE ud i kvartfinalen. - Jaeh. Det er jo ved at blive en, lad os nu ikke kalde det en vane efter to mål, men det må det da meget gerne gå hen og blive. Det er en fantastisk følelse at lave sådan et mål. Jeg lavede det også sidste år, men der havde jeg travlt med at reparere min krampe. I dag var det lidt nemmere at løbe ud til fansene og bænken og fejre det med hele holdet. Det er nogle af de her kampe og følelser, man virkelig spiller for, siger Nørgaard til 3point.dk. Det overraskede de fleste, at det lige var Nørgaard der ramte bolden så godt. - Ja, den ramte jeg overraskende godt. Jeg bliver også drillet lidt derinde, jeg rammer ikke en skid i løbet af ugen, men så var den der i dag. Men det er jo også i dag, det talte. Jeg må bare blive ved med at sparke dem ind i kampene, det må give noget. Denne gang var der dog langt fra krampe i benene. Snarere tværtimod. - Jeg kunne jo ikke stoppe med at løbe, jeg løb jo bare videre direkte ud i dem. Et øjeblik var jeg bange for at blive kvalt, for der var krafteddeme mange der holdt fast. Så ville man gerne lidt ud, for det var lidt trangt, men hold nu kæft, altså. Det er seriøst det fedeste at løbe ud til dem dernede, de er jo for sindssyge. Efter kampen at fejre det på den måde, det er helt enestående. Jeg kan ikke rose det nok. Nørgaard og Brøndby trækker deres semifinalemodstander torsdag i næste uge.

Mest kommenterede nyheder